Powder lips
120 min.
2.000,00 kr.
Powder lips / 2timer
Garanterede resultater først efter opfyldning er foretaget! Læber før behandling: Hvis du har permanent makeup eller tatoveringer på dine læber, bedes du sende mig et billede. Hvis du ønsker permanent makeup på læberne og tidligere har haft herpesvirus (forkølelsessår), anbefaler jeg, at du køber receptpligtig medicin, fx Aciclovir. Denne skal tages én dag før behandlingen og fortsættes i fire dage efter behandlingen for at minimere risikoen for udbrud. Hvis der alligevel opstår et udbrud, skal det behandles med det samme. Hvis du allerede har et udbrud, eller kan mærke, at det er på vej, skal det være helt helet, og der skal gå yderligere én uge, før du kan få lavet behandlingen. Bemærk også, at solbadning skal undgås i to uger inden behandlingen. Før behandling: Vigtigt! Når du kommer til behandlingen, skal dine læber være fugtede. Du skal kunne svare nej til alle nedenstående punkter for at få behandlingen: • Graviditet • Epilepsi • Indtagelse af tetracyklin eller A-vitamin-pillekur inden for de sidste 6 måneder • Aktivt herpesudbrud (forkølelsessår) på det område, der skal behandles • Eksem eller psoriasis på det område, der skal behandles • Tendens til keloide ar 2 dage før behandlingen: Undgå at tage blodfortyndende medicin eller smertestillende. TREO er ok! Efterbehandling Efter din PMU- behandling går der ca. 1 uge, hvor huden heles og den overskydende farve forsvinder. I de fleste menneskers tilfælde, kan der forekomme meget tør hud i det behandlede område samt lidt hævelse og rødme. Dette er normalt, og vil aftage efter et par dage. Vi anbefaler: • At du renser dine øjenbryn eller læber med klorhexidin 0,05% (ikke eyeliner behandlinger). • At du ikke bruger makeup og sæbe på øjenbryn eller læber, før huden er skallet af. • At du ikke klør dig i det behandlede område. • At du bruger creme eller vaseline i 4 dage efter din behandling. (smør 2 gange dagligt med bryn og 4-6 gange med læber). • At du ikke går i svømmehallen, sauna eller solarium 8-10 dage efter behandlingen. • At du undgår at dyrke sport 3-7 dage efter behandlingen. • At du beskytter dig mod solen, især i helingsperioden. Generelt skal du være opmærksom på bakterier i det behandlede område. Første gang du får en PMU-behandling, kan meget af farven forsvinde når den overskydende farve går af. Vi anbefaler at få en opfyldning 25-40 dage efter den første behandling, så den ønskede farve vedligeholdes samt giver et pænere resultat.